Quantcast
Channel: Blogs – Slapshot.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 76

BLOG: Sæsonens første trænerfyring nærmer sig

0
0

Sæsonens første trænerfyring i NHL har ladet vente på sig, men en af ligaens head coaches kan meget vel modtage en fyreseddel i løbet af få uger.

Siden 2013 er mindst én NHL-træner blevet fyret hvert år, når sæsonen har været to måneder gammel. En uge inde i 2018 er tre måneder af NHL-grundspillet allerede gået, men alle 31 head coaches, som stod på trænerbænkene ved sæsonstart i oktober, har stadig deres job.

Det ændrer sig formentlig snart, fordi selvom ligaen i år er ganske tæt, og kun få hold er hægtet helt af i kampen om slutspilspladserne, er der klubber, som har underpræsteret. Det er i første omgang ofte head coachen, der kommer til at betale prisen for det.

De seneste to sæsoners Stanley Cup-vindere fra Pittsburgh Penguins ligger i øjeblikket lige under slutspilsstregen, og det kunne selvfølgelig gøre holdets træner Mike Sullivan fyringstruet. Det er han formentlig ikke. Penguins har været ramt af skader, slutspillet er stadig inden for rækkevidde og to Stanley Cup-titler i træk fører trods alt en vis tålmodighed med sig.

Andre trænere må dog føle, at sædet brænder en anelse under dem. Værst ser det ud for Edmonton Oilers’ head coach Todd McLellan, som førte holdet i slutspillet i sidste sæson, men slet ikke har fået sin trup til at leve op til forventningerne i denne sæson.

Oilers er tredjesidst i Western Conference med otte point op til en slutspilsplads. Det er ikke game-over endnu, men med mindre end et halvt grundspil tilbage skal Oilers finde melodien meget snart, hvis ikke sæsonen skal slutte tidligt.

Edmontons general manager Peter Chiarelli er blevet kritiseret for nogle af de handler, han har lavet i løbet af de seneste sæsoner. Stærke målscorere er blevet tradet væk og holdets førstemålmand Cam Talbot – som er hentet til af Chiarelli – har spillet under niveau.

Dermed også sagt, at head coach Todd McLellan ikke bærer hele skylden for den udeblivende succes, men den 50-årige canadier kan meget vel blive ofret af Peter Chiarelli, som måske er nødt til at gøre noget for at bevare sit eget job. Det kan være at fyre McLellan og så hyre en ny træner ind, som forløser Oilers’ potentiale og bringer holdet i slutspillet. Af interessante træneremner kan nævnes Darryl Sutter, Dan Bylsma og Dave Tippett.

Todd McLellan er den store favorit til at ryge som den første NHL-træner i denne sæson. Arizona Coyotes og Buffalo Sabres ligger begge håbløst langt efter i hver deres conference, men de to klubber ansatte begge en ny head coach i sommer, og der var ikke de store forventninger til holdene i denne sæson. Det freder nok trænerne.

Ottawa Senators har vist tegn på fremgang i de seneste kampe, og det skal fortsætte, hvis ikke Guy Boucher skal frygte for sit job. Senators gjorde det rigtig godt i sidste sæson og var tæt på at gå i Stanley Cup-finalen. Holdet er lige så stærkt på papiret i denne sæson, og derfor peger pilen på træneren.

Guy Bouchers tropper har ni point op til en slutspilsplads, så der skal en del point på kontoen, hvis hullet skal lukkes. Ottawa kan nå det endnu, men sker det ikke, kan store forandringer være på vej. Der har været rygter om et Erik Karlsson-trade før deadline, og hvorfor så ikke skifte træner i samme ombæring og begynde opbygningen frem mod næste sæson?

Philadelphia Flyers freder formentlig Dave Hakstol lidt endnu, fordi holdet er kommet tilbage i slutspilskampen, og Detroit Red Wings skifter nok heller ikke Jeff Blashill ud. I hvert fald ikke midt i sæsonen.

Stjernetrænerne Joel Quenneville, Bruce Boudreau og Claude Julien holder med al sandsynlighed fast i deres job, selvom deres respektive klubber lige nu ligger under slutspilsstregen, men hvad med Peter DeBoer i San Jose Sharks?

Han har masser af offensive brikker til rådighed, men Sharks er femtedårligst i NHL til at sætte pucken i nettet. San Jose er et point over slutspilsstregen, men et par dårlige uger kan koste dem dyrt, og så kan Peter DeBoers job komme i fare. Set med danske briller ville et trænerskifte nok ikke være det værste, der kunne ske for Mikkel Bødker og Jannik Hansen, som begge har svært ved at vinde DeBoers gunst.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 76

Latest Images

Trending Articles


Di: gianni


ANTIK SØLV CARL JUUL KARTOFFELSKE L-27cm,vejer-55g,1903ÅR


Densiteten af vodka


Sommerhusgrund SAVAVEJ 44 MARIENLYST-FALSTER kr, 498.000


De blødeste hæklede kaniner med lange ører


Komeiji Koishi (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Nazrin (Touhou)


Aida Mana (PreCure Dokidoki!)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Naruto Shippuden Episode 481 Subtitle Indonesia


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


NMB48 – Bokura no Eureka (Dance Version) [2013.06.19]


Cirno (Touhou)


Cat & Nazrin (Touhou)


Kyubey (Puella Magi Madoka Magica)


Enoshima Junko Rabbit ears (Danganronpa)


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)